Kontrakt

Opstart foregår ved at vi udfylder en tillægskontrakt mellem forældre og børnepasser. De fleste børnepassere har en tillægskontrakt. Forældrene skal læse kontrakten grundigt igennem. Betina har et tilmeldingsgebyr i 2022 på 7828 kr, som svarer til forældrenes egenbetaling i to måneder. De 7828 kr trækkes fra den sjette måned, hvor barnet bliver passet. Barnet har ikke pladsen, før gebyret er betalt. Hvis barnet ikke starter i børnepasningen, får forældrene ikke tilmeldingsgebyret tilbage.

Når pasningsaftalen mellem forældre og børnepasser er udfyldt, og opstartsgebyret er overført, skal I som forældre gå ind på kk.dk og udfylde kommunens kontrakt. Når den er udfyldt sendes den til børnepasser, som udfylder hendes del og derefter sendes den til privat børnepasning. Privat børnepasning tager ca. 3 uger om at behandle kontrakten, men forældrene er berettiget til tilskud fra den dag, kontrakten er hos privat børnepasning. Forældrene får tilskuddet bagudbetalt, mens jeg som børnepasser er forudbetalt.

Når vi kommer til den tid, hvor jeg skal opsiges, kan I opsige mig d.1 eller d.15 og betaler en måned derfra. Forældrene kan risikere at skulle betale både børnepasser og vuggestue/ børnehave på samme tid

Her kan I se den tillægskontrakt som er mellem forældre og børnepasser:

                            Tillægskontrakt mellem forældre og børnepasser

Denne aftale gælder kun for:

Barnets navn og cpr.

Denne aftale er udfærdiget for
Betina Hjort Ernstsen, Korinthvej 3, 2300 København s.  født 30/10 1971.  www.betinaernstsen.dk

 Denne kontrakt er udfærdiget i overensstemmelse med Dagtilbudsloven:
Privat pasningsordning §78 og §80. Pasningsaftale mellem forældre og børnepasser

Denne kontrakt gennemgås altid grundigt sammen med forældrene ved underskrivningsmøde, og må kun underskrives efter grundig gennemgang med den pårørende børnepasser.

Ved minimum 1 forældreunderskrift (eller værge), skriver jeg under på, at jeg har forstået, respekterer og indvilliger i nedenstående kontrakt:

Denne aftale erstatter eventuelle tidligere underskrevne aftaler udfærdiget vedr. samme barn,
som er anført i denne aftale og som er skrevet ind i anførte private pasningsordning.

Denne aftale er juridisk bindende ved minimum 1 forældreunderskrift af en forælder, som har forældremyndigheden, og børnepasserens underskrift.

Kontraktens gyldighed:

  • Denne kontrakt kun er gyldig, hvis der er en ledig plads i den private børnepasningsordning til det ønskede tidspunkt. 

Fortrydelsesfrist:

  • Der er ingen fortrydelsesfrist ved underskrivelse af denne aftale. Pladsen kan dog opsiges efter de gældende opsigelsesregler - se Opsigelse.

Opsigelse:

  • Ved indgåelse af denne kontakt binder forældrene sig til at være i pasningsordningen i 6 måneder fra første indbetalingsrate er indbetalt. Aftalen kan ikke opsiges i denne periode. Herefter kan aftalen opsiges skriftligt d. 1 eller d.15 i måneden og med en måneds betaling herefter, hvor opsigelsesdokument er underskrevet af både forælder og børnepasser. Opsigelse kan dog ikke finde sted i børnepassers ferie samt til udgangen af april, maj eller juni måned, derfor skal forældrene være opmærksomme på ikke at have institutionsbehovsdato i disse månederEneste undtagelse for opsigelse i april, maj eller juni er, hvis barnets 3-års fødselsdag ligger i en af de pågældende måneder, så kan der opsiges til den sidste dag i måneden op til de pågældende måneder. Denne private pasningsordning passer ikke børn over 3 år.
  • Det er forældrenes pligt at meddele kommunen, at de ikke mere skal modtage tilskud til pasningen i den pågældende private børnepasningsordning. Uberettiget modtagelse af tilskud skal tilbagebetales til kommunen. Da opsigelsesfristen er en måned hos børnepasser, kan forældrene risikere i en kort periode at skulle betale for både institution og børnepasser på en gang. Og da der kun gives tilskud til et pasningssted, er det forældrene som skal betale hele børnepassers løn, hvis der er overlap mellem pasningsstederne.
  • Der er et tilmeldingsgebyr på 7828 kr. (år 2022), hvilket svarer til forældrenes egenbetaling i to måneder. Tilmeldingsgebyret fratrækkes den sjette måned, hvor barnet bliver passet. Først når tilmeldingsgebyret er på børnepassers konto, er pladsen reserveret og aftalen gældende. Misligholdes kontrakten betales tilmeldingsgebyret ikke tilbage.
  • I opsigelsesperioden skal der betales den fulde takst (11000kr), uanset om pladsen benyttes eller ej. Dette er lovpligtigt for forældrene. Opsiges der før pladsen benyttes, tilbage betales tilmeldingsgebyret ikke.
  • Børnepasser kan opsige kontrakten med 14 kalenderdages varsel til en hvilken som helst dag, hvis samarbejdet ikke fungerer. Derud over kan børnepasser opsige kontrakten med 1 måneds varsel til en hvilken som helst dag, hvis børnepasser ønsker at stoppe med at passe børn.

Prisen for pasning:

  • Taksten er tilskud fra kommunen samt forældrebetaling. Taksten i 2022 er månedligt ­­­­11000kr. for forældre bosiddende i Københavns kommune. De 3914 kr. heraf er forældrebetaling og de resterende kroner er kommunens tilskud (7086kr).
  • Forældrene er indforståede med, at der skal forudbetales hver måned og 12 måneder om året. Forældrene alene er ansvarlige for at betaling falder til tiden.
  • Børnepassers løn skal være på børnepasserens konto senest den 1. hverdag i måneden. Er der ikke betalt den 2. hverdag i måneden, så kan barnet ikke møde i pasningsordningen til pasning. Barnet kan møde igen, når restancen er betalt. Overførsel fra forældrenes konto sættes altid til den sidste dag i måneden før betaling.
  • At betaling skal ske på Konto nr.:xxxxxxxxx. Tilskuddet fra kommunen indsættes på forældres konto kort efter at kvitteringen er godkendt. Forældrene skal selv underskrive kvitteringen på kk.dk og sende den til børnepasser, som godkender den og sender den til kommunen, så tilskud kan modtages.

Prisen dækker:

  • Pasning mandag til torsdag fra 8.00-16.00. fredag 8.00-15.30.
  • Mad
  • Bleer, stofbleer, vådservietter, solcreme mm
  • Ladcykel med hjelm og en barnevogn/ seng at sove i.

Barns sygdom:

  • Det opskrevne barn ikke kan passes i den private børnepasningsordning, når det er sygt. Hvis barnet er sygt, ringer børnepasser til forældrene, og så skal forældrene sørge for at det afhentes hurtigst muligt. Børnepasserens vurdering og vejledning vedr. barnets sygdom og symptomer skal respekteres til enhver tid. Barnet skal afhentes hurtig dvs. køretid fra arbejde til den private børnepasningsordning. Hvis forældrene ved at barnet bliver væk fra pasningsordningen den efterfølgende dag, bedes de give børnepasser besked senest aftenen før.

Særlige tilfælde hvor barnet ikke modtages i pasningsordningen:

  • Børnepasser modtager ikke børn med midlertidige eller permanente funktionsnedsættelse, som kræver særlig pasning og opmærksomhed
  • Børnepasser modtager ikke et barn, som skal smertedækkes med Panodil eller anden daglig medicin for at fungere i pasningsordningen.
  • Børnepasser modtager ikke børn, som kræver særlig pleje og pga. dette ikke kan begå sig psykisk eller fysisk i pasningsordningen, som det plejer at kunne.
  • Udvikler et barn psykisk eller fysisk permanent handicap eller har permanent brug for særlig støtte eller pleje, så har barnet ret til optagelse i et dagtilbud. I dagtilbud kan barnet få den hjælp der er brug for, så barnet kan fungere i hverdagen. Opsigelsesregler er gældende.

Ulykkesforsikring:

  • Det kan være en god ide at forældrene til barnet tegner ulykkesforsikring på det angivne barn. Det er forældrenes forsikring, der dækker barnet, da denne private børnepasserordning ikke har en forsikring, der dækker.

Ved børnepasserens fravær:

  • Forældrene har det fulde ansvar for at sørge for pasning af barnet, når børnepasser har fravær ved sygdom, ferie og fridage. Der gives ikke kompensation for børnepassers fravær og sygdom.
  • Hvis børnepasser bliver langtidssygemeldt, skal forældrene betale de første 14 dage af sygdomsperioden, derefter bortfalder forældrebetalingen.

Ferie:

  • Børnepasseren har fri 4 uger i sommerferien, ugerne 7 og 42, fri mellem jul og nytår, fri de tre dage inden Skærtorsdag, dagen efter Kristi Himmelfart, grundlovsdag og 1. maj og 23/12.
  • Børnepasseren i denne private børnepasningsordning har en månedlig fridag. Denne fastsætter den private børnepasser selv, og den varsles senest 1 måned før afholdelse. Børnepasser har ingen månedlig fridag i juli.
  • Ferie og fridage for 2022 ser således ud:

Januar : 1 fridag

Februar : 1 uges ferie (vinterferie)

Marts : 1 fridag

April : fri d. 11, 12 og 13 i forbindelse med påske

Maj : fri fredag d. 27 (dagen efter kristi himmelfartsdag, så det bliver en forlænget weekend)

Juni : 1 fridag

Juli : 4 ugers sommerferie

August : 1 fridag

September : 1 fridag

Oktober : fri uge 42 (vinterferie)

November : 1 fridag

December : fri d. 23 og mellem jul og nytår

Åbningstid og afhentning:

  • Kan forælderen ikke overholde åbningstiden, så gives hurtigst muligt besked ved sms/telefonopkald til børnepasseren.
  • Denne private børnepasningsordning har fast åbningstid fra kl. 8.00 – 16 mandag til torsdag. 8.00 – 15.30 fredag.
  • Barnet kan først afleveres når børnepasseren åbner, og at barnet skal være afhentet til lukketid.


Mors navn:: 
Mors adresse:: 
Mors mobilnummer::
Mors e-mail:: 


Fars navn:: 
Fars adresse:: 
Fars mobilnummer:: 
Fars e-mail:: 

____________________________________________________________________
Mors navn   (dato og underskrift)

____________________________________________________________________
Betina Hjort Ernstsen   (dato og underskrift)

Denne aftale gælder for (barnets navn):